Forskel mellem laktoseintoleranstest og DNA-test

Når det kommer til at måle laktoseintolerance, findes der to forskellige testmetoder: åndingstest og DNA-test. Åndingstestet måler mængden af hydrogen i udåndingsluften efter at have indtaget 550 ml mælk. Ved laktoseintolerance, hvor mangel på enzymet laktase forhindrer korrekt nedbrydning af laktosen, kan laktosen gære og danne gas i tyktarmen, hvilket resulterer i en øget koncentration af hydrogen i udåndingsluften.

På den anden side viser en DNA-test kun, om man har arvelig laktoseintolerance og ikke om den er erhvervet. DNA-testen kan give information om genetiske variationer og om man har en arvelig tendens til at være laktoseintolerant.

Hvordan udføres testen?

Når du har afgivet din bestilling, vil du modtage et testkit, der indeholder alt, hvad du behøver for at udføre testen derhjemme, undtagen mælk (550 ml), som du selv skal skaffe. Testen er en åndingstest, der måler koncentrationen af hydrogen og methan i udåndingsluften efter indtagelse af 550 ml mælk. Prøverne indsamles fem gange i løbet af en tre timers periode. Det er bedst at udføre testen på tom mave og undgå at spise eller drikke under testperioden. Dine prøver sendes derefter til vores laboratorium til analyse, og du modtager dine prøvesvar digitalt, når laboratoriet har analyseret dine prøver.

Om laktoseintolerance

Laktoseintolerance indebærer, at tyndtarmen har nedsat evne til at nedbryde mælkesukker, også kendt som laktose. Symptomerne inkluderer mavesmerter, diarré og gasdannelse. Laktoseintolerance er ikke farligt, men det kan være meget ubehageligt for dem, der er berørt. Det er almindeligt at forveksle laktoseintolerance med komælksallergi, da de giver lignende symptomer, men behandles på forskellige måder. Hos getTested kan vi med en simpel åndingstest fastslå, om du er laktoseintolerant ved hjælp af vores Laktoseintoleranstest.

Årsager til laktoseintolerance

Laktoseintolerance indebærer en overfølsomhed over for laktose (mælkesukker). Laktose er en kulhydrat, der naturligt forekommer i mælk og andre mejeriprodukter. Laktoseintolerance opstår på grund af mangel på laktaseenzymet, hvilket betyder, at kroppen har svært ved at nedbryde laktosen i tyndtarmen og absorbere dens næringsstoffer. Uden tilstrækkelig laktaseenzym forbliver laktosen ufordøjet i tyndtarmen. Når laktosen når tyktarmen, nedbryder tarmbakterier laktosen, hvilket resulterer i dannelse af gasser, der kan forårsage maveproblemer og diarré. For at reducere generne kræves det, at man reducerer eller helt undgår indtagelse af mad og drikke, der indeholder laktose. Når mængden af laktose i kosten reduceres eller elimineres, forsvinder symptomerne normalt.

Laktoseintolerance er meget sjældent hos børn under fem år. Hvis et barn oplever maveproblemer, skyldes det normalt komælksallergi, men der kan selvfølgelig være andre årsager. Det er derfor vigtigt at få den rette diagnose for at kunne udelukke de rigtige fødevarer og slippe af med generne. Nedenfor kan du læse om forskellige årsager til laktoseintolerance.

Primær laktoseintolerance

Primær laktoseintolerance er den mest almindelige form for laktoseintolerance. Den er arvelig og forekommer hyppigere i Asien, Afrika og Sydeuropa. Primær laktoseintolerance skyldes nedsat produktion af laktaseenzymet, der er nødvendigt for nedbrydning af mælkesukker. Produktionen af laktase falder normalt i skole- og teenageårene hos personer, der genetisk er disponeret for laktoseintolerance. Personer med primær laktoseintolerance kan opleve gener af fødevarer, der indeholder høje niveauer af mælkesukker, såsom mælk. Dog kan de ofte tolerere fødevarer, der ikke indeholder lige så meget mælkesukker, f.eks. modnet fast ost, yoghurt, smør og smørbare margariner, der primært består af smør.

Sekundær laktoseintolerance

Sekundær laktoseintolerance, også kaldet midlertidig laktoseintolerance, opstår, når slimhinden i tyndtarmen beskadiges som følge af ubehandlede tarmsygdomme eller parasitinfektioner. Et eksempel på en sådan sygdom er glutenintolerance, hvor betændelse forårsaget af gluten nedbryder tarmvilli i tyndtarmen, hvilket forhindrer absorptionen af næringsstoffer. Sekundær laktoseintolerance forsvinder normalt, når den underliggende årsag til generne behandles, og tarmslimhinden har helet.

Medfødt laktoseintolerance

Medfødt laktoseintolerance er meget sjælden og indebærer, at kroppen slet ikke kan producere laktaseenzymet. I modsætning til primær og sekundær laktoseintolerance, der er erhvervede tilstande, er medfødt laktoseintolerance en genetisk overført sygdom. Symptomerne opstår allerede efter fødslen, og barnet oplever vandig diarré, så snart det begynder at indtage modermælk eller modermælkserstatning. For at undgå gener kræves der laktosefri modermælkserstatning. Personer med medfødt laktoseintolerance skal normalt undgå fødevarer med høje niveauer af mælkesukker hele livet.

Laktoseintolerance og komælksallergi

Mange forveksler laktoseintolerance med komælksallergi (også kaldet mælkeproteinallergi eller mælkeallergi), selvom det er to helt forskellige tilstande. Ved allergi over for mælkeprotein tåler personen ikke proteinerne i mælken, i modsætning til laktoseintolerance, hvor generne skyldes mælkesukkeret, laktose. Mælkeproteinallergi opstår, når immunsystemet reagerer på en eller flere proteiner i mælken og danner specifikke antistoffer, kendt som immunoglobulin (IgE), hvilket resulterer i betændelse. Symptomerne inkluderer opkastning, mavesmerter, diarré og hudreaktioner som eksem og nældefeber. I nogle tilfælde kan der også opstå astma og anafylaktiske reaktioner. Personer med mælkeproteinallergi skal helt undgå mælkeprodukter, herunder gedemælk og fåremælk samt laktosefri og laktosereducerende produkter. Derimod skyldes laktoseintolerance mangel på laktaseenzymet, hvilket resulterer i gasdannelse, mavesmerter og diarré. Laktoseintolerance er meget sjældent hos skolebørn. Det, man mistænker for at være laktoseintolerance, kan faktisk være komælksallergi. For at fastslå den rette diagnose er det vigtigt at søge lægehjælp og få foretaget blodprøver. GetTested tilbyder både allergitest og laktoseintoleranstest.